Pernille Corydon
Pernille Corydon designer selv hvert enkelt smykke i sine kollektioner
I designprocessen bearbejder hun de mange indtryk, hun får i hverdagen og på sine rejser. Disse indtryk bliver til foreløbige skitser.
"At designe er min store passion. Jeg ser hele tiden nye muligheder og former. Trangen til at skabe har altid været en del af mig. Jeg finder min inspiration i naturen, arkitekturen, i mennesker og i hverdagen. Jeg er meget opmærksom og observerende. Jeg ser detaljer,
der inspirerer mig, overalt". - Pernille Corydon.
Alle hendes smykker er håndlavede - af certificeret genbrugssølv. Det inkluderer alle deres forgyldte smykker, som har en base af sølv.