By Birdie
Smykkedesigneren Birdie Wendelboe har skabt sin helt egen stil. Hvor vi herhjemme er vant til stringent minimalisme og ’less is more’, går hun i den helt modsatte grøft med sine kollektioner under brandet By Birdie. Her skaber hun hvert enkelt af sine smykker som små kunstværker, ekstravagante i udtrykket med deres generøse brug af guld, oxideret sølv og en overflod af perler, ædelsten og diamanter af alle slags. Resultatet er en dualitet mellem det rå og feminine, som udspringer fra en fusion af den nordiske industri, østens visdom og den rå natur. Smykkerne og stilen har kant, og med sit individuelle udtryk har brandet i løbet af de senere år vakt opsigt både herhjemme og i udlandet.
Oplev udvalget af By Birdie smykker i butikken.